Frodigklanens Saga


Herunder kan du læse udvalgte højdepunkter fra Frodigklanens Saga.
De små historier er skrevet for sjov og henfører til begivenheder hvor MC FRODIG har deltaget i klub regi.
Al lighed med nulevende personer er fuldt bevidst og med fuldt overlæg.

Optakt til MC-72 træf i skoven 2015

Snart oprinder dagen hvor barmfagre skjoldmøer og prægtige hirdsmænd af den frodige klan atter mødes til højtids fadebursfrådseri og bægres klang. Samles skal vi i skovens dyb, hvor bersærk ej næres af ussel mammon, men af rå kvinder og mjøds mængde. Hvor skjoldmøer og hirdsmænd ofte henfalder til tanketom tomgangstale når lurskrat og bægerklang langsomt forstummer og nat bliver til dag.
Så, om føje timer klappes rorsmandshjelmen på issen, mundtørven vendes en sidste gang, vadmelsbukserne spændes og kursen sættes mod Bælum.

 

MC-72 træf i skoven 2015

Den aften genlød skoven af bægerklang og tøjlesløs skratlatter, og ungmøers barme bølged om kap med Nordsøens bølger. Glemt for en stund var mammons mangel og knokkelsur modgang, thi overflods vellevned havde for en stund indfundet sig i skoven.
Først da kvælden føltes knokkelkold og mangen bersærk, som vanligt, jog gummerne i grønsværen på samfærdstiers ugødede glatføre sænked roen sig atter under de grønne grene.
Næste morgen fornam mangen en hirdsmand og skjoldmø at det bedste nok var at ty til henkogt kaffebønne, inden kursen blev sat mod hjemstavns trygge havn.
Tak for et godt og hyggeligt træf.

 

Julefrokost og dåb januar 2016

Just som mjødomtåget julehøjtids fadebursfrådseri var overstået og bersærk og skjoldmø småsov i vinterens knokkelkolde halvmørke indløb følgende befaling fra Frodigklanens søvndrukne storhøvding: "Vågn op af vinterhvilens vammeldøs i glatnakkede skrællinger" kvad høvding Frodig Helle, idet hun spyttede sin mundtørv hen i hjørnet og fortfor: "Thi runeristet regelsæt påbyder at tiden er oprundet til dåb af nystilkomne klanfolk".
På dette bud samledes klanen hos Smukke Jan, alle iført fuld harnisk og med gummisværd i hvil. Det blev en aften med velfærds vellyst, bordfyldte vinbægre, dåb og tåget tale om fremtids leding. Sent blev det inden klanens hirdsmænd og skjoldmøer atter fandt hvile i den fjærtvarme sengehalm.


Optakt til MC-72 træf i skoven 2016

Megen mundvand er løbet i lur siden den stund den frodige klan sidst gæstede tinghøjen i skoven. Så, for anden gang i år glammekvad klanens nyslåede høvding, den Frodige Bettina: "Nu er der odinlyneme lagt op til mjødsvimmel fremfærd på fremmed mark, så blæs ledingslyd i luren og rust jer til fyldte bægres mangefold og sul i mængder”.
Se det er ord man ka’ forstå, og selv høvdingen fornam sit kvads storhed. Så snekkegejle hirdsmænd og skjoldmøer har undladt jammerkævl og er henfaldet til tanketom længselsfuld venten på dagens komme, hvor alle klanens snekker står fra land. Så selv om solvognen, denne sommer, har sveget sin bundne bane på himmelbuen og givet fritøjler til Thors buldrende bukkekærre og Lokes løsslupne vandladen sættes kursen atter mod tinghøjen i skoven. Der hvor frænder møder frænder. Der hvor ædel mjød blandes med stærke drikke af tvivlsom oprindelse, for, med tids fylde, at føre til utøjlet fjas og flommeord i mangefold.


MC-72 træf i skoven 2016 og Torbens dåb

Længe havde Torben Trommedasker begæret at dele bænk med bersærker og sanse sinds svulmen ved broderskabs langbord.
Og længe havde klanens hirdsmænd og skjoldmøer tænkt tunge tanker om netop den sag.

Se nu bare da Torben bjærgede storsejlet og lod drivankeret gå, for ikke mere at ville dele bænk og boplads med frænder af den bedste slags. Da lammedes Hirdsmænds og skjoldmøers tunger af tanker, som det bedst tjente dem at tie med.
Men just som slaget syntes tabt i-flindt-for høvding Bettina. Frådens flammer afsved sindets spirer så kun tøjlesløs tidsel fandt grobund på galskabens goldager og hun gjaldekvad: ”Der er sældom en brand, uden der går røg deraf” og hun fortfor: ”slig tåkrummende jammerkævl er dog sjældent hørt! Voldvrid dog pegefingeren derned hvor ormene gror og fornem selv temperaturen, Thi ilde er det altid gået den, hvem forstanden leder i fristelse.”
Da gled Torben ned fra malkeskamlen, jog bagfjerdingen i huggehusets bundbrædder. Anskaffede en ny snekke (Motorcykel), for derefter, mat i mæle og mør som tredjedagslabskovs, at tænke: ”Hvo som tager en på øjet før han gir en, kommer vel længst”, hvorefter han atter indtog sin plads på bagerste bænk, hvor han med vanlig omhu voldstangede sine tænder med lånte småpinde af tvivlsom art, for derefter igen at slå ild på en ildelugtende mundtørv. To vaner som han ofte ses beskæftiget med.

Men aldrig var det skik i bersærkers lag at revse frænders handling, og selv om Torben endnu ikke har manøvreret rundt bøje nummer 1, som første snekke af den samlede klan, har han nu vist sig værdig at dele bord og bænk med os andre prægtige klanfolk.

Så da hele klanen, en enkelt Galting, en ULV og andre tilløbende var forsamlede på Tinghøjen i skoven var afgørelsens time kommet og Heldige Per oplod derfor sin vældige røst: ”Kommen er nu timen, da tanker må tøjles og løfter gives, som binder de bånd, hvorved bro ej brydes. Hvad siger du dertil?”.
"...ja..." småpeb Torben Trommedasker spagt, hvorefter Heldige Per højt deklarerede: "ANIMAL er nu dit navn i vor frodige klan. Og nu må du give en omgang".

Alt var nu fryd i skoven og og alle kunne fortsætte i fadeburssalen, hvor luften var tung af mundtørvos og lummerled lir over ungmøs hirdmandshissende nøgendans. Det blev dage med vælfærdstider, fadebursfrådseri, mjød og tvivlsomme drikke i mængder. Og sent blev det inden de sidste af klanen voldvred snekken rundt mod hjemstavns trygge havn.

Tak for et godt træf :)

 

Julefrokost januar 2017

Stille og madmildt havde julen ligget over de frodiges boplads. Hver passede sit. Flere ingenting.
Men just som man nu nærmede sig kyndelmisse, og klatsne fulgte knirkefrost, hørtes fra hallernes fjerneste krog høvdingens røst: "Itte skal I mangle grød i gummen eller gris på gaflen. Langbords skal vi bænkes om fælles fad". Stolt over mundhelds storhed fortfor høvding Bettina: "Lig Cæsar huer det mig bedst at se frodige frænder fylkes ved højsædets fod" og hun fornam selv kvads fylde.
Dvaske efter ventevinters langhi under julegranen samledes da klan og frænder hos Heldige Per for at kaste sig ud i velfærds vellyst over revelsben, fedtflæsk i flomme, sylte med sødtsurt, saltmad og svinekam, godt fulgt på vej af bordfyldte vinbægre og andre forunderlige drikke.
Og atter engang blev det sent inden klan og frænder fandt hvile under indenhørms halmleje for at vente på forårs komme.

 

Optakt til Tändsticksträffen 2017

Småt har det været med fjas og flommeord i de frodiges lejr siden den dag, klanen drog på midsommerfærd mod vest til Bikers Rest. Hver for sig har hirdsmænd og skjoldmøer stået ud, nogle udenskærs og andre indenskærs i smult vande, men ej har de stået i samlet flok.
Dette huer ej høvding Bettina som, under den ældede ask, østen for sogangen og vesten for møddingen, derfor vendte mundtørven en omgang og kvad: "Stort udsyn gir dybt vand"... trak luft og fortkvad: “Bersærkers vege fremfærd med slap skagle er på hæld”. De andre så på høvdingen og gyste derved.
Så snart så drager bersærkerne snekkesamlet af lande med friskkvad på læben og sulefyldte fjerdingkar. Forude, i Götalands vældige skove, venter Tändsticksträffen 2017.

 

Tändsticksträffen 2017

Ved den tid da høet stod i stak og de vejrkloge spillede hjerterfri om høstvejret trak udlængslen i den frodige klan. Ikke siden Løvspring lokkede til landnamsfærd på øen Fioni havde udlængslen været så stærk.
Med skubvind i sejl og skumskvæt om stævn drog de frodige, ulvefrænder og en enkelt ræv mod øst med bristepunkts-fyldte sække med hjemmeøl. Thi ingen i den frodige klan ville betro Götalændingene evnen til at fremskaffe sødmostet mjød og mumme i tønders mangefold.

”Den som lader vandet på havguders sukkermad får det mangefold igen” visdomkvad høvding Bettina tankefuldt med himmelvendt blik og tanke på den halve ulveflok, om hvem det var rygtedes at en vis småhøvding i Norvegias land bævrende pibekvad: “Læg kursen om mod hjemlands smulte vande før vejrguderne voldvrider baljen”. Det mundheld talte man længe om den første aften i Götalands regntunge skove, thi færden mod øst havde nok budt på vejrguders vrede og regntung himmel, men intet kunne stoppe De Frodige og en halv udholdende ulvefloks trodsige fremfærd mod deres mål.
Det blev sent den nat inden den samlede klan fandt hvile i den regnvåde sengehalm, thi mjød i mængder, underlige fremmede drikke, svampe og hjemmegjort sulemad gjorde det svært at navigere ad samfærdsstiers ugødede glatføre uden at jage gummerne i den regnvåde grønsvær.

Bersærker slap vrantne sengehalmen ved næste dags gry, thi grannåleforet underlinned og bordfyldt natpotte forestod. Just da skiltes skyerne og solen brankede bersærkers byldeømme bagfjerdinger og lovede endnu en dag med mjød i mængder, sprødsvær og mørlår.
Endnu en dag og endnu aften gik med mjød, tanker og tale, som kun gav genklang i tankehvælvets tomrum indtil Heldige Per med en ru harken kundgjorde: "Tids tonløse tale vorder drivkraft til morgendags dåd". Da fandt bersærker at tiden var inde til endnu en nat i dådløs dvale.

"Snørklet styring ildner den sløve" kvad rorsmand Bubber idet han ved morgengry klappede rorsmandshjelmen på issen for at lede flokken mod hjemstavns kendte kyster. Sjældent så man på de tider så snørklet styring og hirdens bersærker fik vendt mundtørven mangefold når kursen blev lagt ad regntunge småstier som oftest løb ud i sandet.
Hjem kom de dog, og den vante kamplarm forstummed og blev afløst af kaffekedlers enfoldige fløjten.

Tusind tak for et fantastisk træf.

 

Julefrokost 2018:

Straks efter mortenskvælds gammen og gåseguf lod høvding Bettina gå bud om, at der skulle gøres til julegilde hos Heldige Per. Fra den stund af var det slut med høhvilens hørmske hygge, thi nu stod dags dåd for døren. Skulder ved skulder stred bersærkerne med slev og stegespid i brygggers og fadebur (Eller var det mad udefra :-) ), og da Heldige Per blæste kyndelmisse ind på den nyskurede stridslur, var alt rede. Langbordet bugnede: Braset bov og bagskank, fedtflæsk i flomme, sylte med sødtsurt, saltmad og svinekam, bulnede blodpølser sejlende i spæk og stegefedt.
Alle jublede de af glæde - thi længe siden var det, man havde haft noget at glæde sig over og alle faldt i på kvadet: - "Højt fra hjertets sære top stråler kroneglansen". - Mild blev stemningen ved disse ord og natten gik med gny, gnalder og hjemmegjort hygge.
Sent blev det igen inden klanens hirdsmænd og skjoldmøer igen faldt hen i dvask og dådløs venten på forårets komme.

 

Tur til MC-Camp Sydhavsøerne juni 2018

Just som bersærkerne havde helet hu og hugsår efter skæbnetung tingsråd og nu søgte husvalelse i solhvervs forventning, pustede høvding Bettina til den prås, som lånte lys til de skårede sind. "Skal stridsmænd øve stordåd, må sti og stræde ryddes for rumpedorsk rænkespil" kvad hun frejdigt fra tingstenens top.
Da drog de af gårde. De frodige, et par ulve og en enkelt omstrejfende hund satte kursen mod de fjerne sydhavsøer (MC-Camp Sydhavsøerne), hvor velfærdets selvvalgte væbner, den højt besungne Cheff, tog imod med et bugnende langbord fyldt med fedtflæsk i flomme, nyopgravede danske og alt godt fra haven. Da var intet øje tørt og før sol den dag gik ned, ejheller nogen hals ...
De næste dage flød over med mjød, mad i mængder, småture og hygge, og ingen fra hirden lystede at bryde op. Dog kaldte hjemstavns pligter, så kursen blev lagt mod hjemstavns smulte vande. Turen forløb uden vanlig vanheld, men med gejl sejlføring, skinkehåndsført smutsnække og enkelte byldeømme baller fra de mange timer på den hårde tofte. Alle enedes de dog om at slig ledingstogt gøres gerne igen.

Tak for en fed weekend :)

Tändsticksträffen 2018. Et litet resume.

Vid den tiden då höet fastnade och byggen knäkkade nakken satte den frodiga klanen återigen kursen mot öster mot de svenska skogarna. Tungt lastade var dom med öl och bränvin, för ingen bör sakna varken dricka eller mat i det främmande landet. Hela den frodige klanen och en enda varg plöjade i hast genom vågorna for igen at ta den vanlige plats mellan träden.
Denna, den förste afton utomlands, roade dom sig med öl och brännvin under bar himmel.

"Digta inte på svenska" utropade hövding Bettina, alt imellan hun kräktes i rök ifrån sin högt älskade plastikfimpa "för då förstår inte folket någonting" - ”Let får den hirdsmand bagholdshug og ulivssår, som sidder i gylle til halsen” fornam skjalden og adlød hastigt høvdingens ord.

Dagen derpå ankom ulveflokken anført af Pep Langskæg, og så stor var gensynsglæden at alle straks bænkedes ved langbordet for at mæske sig med chili, kötbullar, potatismos og andet godt til hals og mave. Mætte af sulemads mæsken lå bersærkerne langbords, bugslagne. Kun kålklemt bøvsen brød bordfreden mens man lyttede til hvordan man "smager lidt på korven hos verandre, ute midt på Öresund", alt imens man solede sig i Heldige Pers strålende, mangefarvede lysende rænker.
Den nat sent fattedes kun Pep Langskæg, som var lusket i leding hos hirdsfrænder fra nær og fjern, for til sidst at jage gummerne i grønsværen i skovens ugødede glatføre. “Den mjødssvimle hirdsmand som kryber fra lejrens fadebur på alle fire kan vel også krybe dertil på alle fire” pibekvad han, og fandt langt om længe tilbage til den fjærtvarme sengehalm.

Næste morgen, efter at have lagt læbe til tifold af kaffekopper og glødende mundtørv, stod snekkerne ud for fulde sejl, med Gruskongen i spidsen. Hans snekke gjorde så stor hast, at resten af hirden snart lå agten indtil han valgte en kurs som til slut førte hirden ad små tilsandende åløb. "Bjerg storsejlet og lad drivankeret gå” - gjaldekvad han, men for sent. Skjoldmøen Tina, om hvem det siges at hun helst holder sig til åbent vand, kom i skidt lune. ”lignende lusken tåles ej længere” glammekvad hun. ”Vædet bag får den som svigter, hvor olm skjoldmø ham byder at tæmme sin tværgang”. Nær ved at miste sin mundtørv vendte skjoldmøen Ulla sig måbende om mens hun udbrød: "Den ved ej, hvor han har været, førend han er dér, hvor han ej kunne vide han var". Gruskongen nikkede lalleglad og førte atter engang flokken ad tilsandede åløb, snoede samfærdsveje og bopladsers forbudte kanaler, indtil flokken atter kunne bænkes langbords under skovens mørke graner.
Den aften var alt fryd og gammen. Selv Pep Langskæg blev holdt i kort snor, omend han mangefold ytrede sig om gudernes velvilje og fagre halvmeters dværgmøer med yppige "fortrin".

Morgenen oprandt, og det var tid at vende snekken mod hjemstavns smulte vande. Snekke ved snekke drog de afsted, med vinden ind fra agten og bristepunkts-spændte sejl. Men slig mageløs mangetomlet adfærd, som sås det år, var ej set i mands minde, thi mangen bersærk forglemte helt at følge flokken. Men ... da flokken samledes til mad ad libitum var alt fryd og gammen, og hirden skildtes med ordene: "Vi ses næste år".

Tak for et fantastisk træf og godt selskab.

Organisation

President: Bettina
Vice President: Per
Treasurer: Jan

Social media

About

Siden her er lavet for sjov, bare fordi vi kan. Skulle nogen synes godt om siden er vi selvfølgelig ikke kede af det...

Contact