Historie
Klubbens navn er MC Frodig. Klubben blev stiftet den 13. april 2013 af Helle Toftegård. Klubben blev startet af kvinder, men fik hurtigt sit første mandlige medlem. Så nu er vi ca. lige mange mænd og kvinder, hvilket er godt for mangfoldigheden i klubben.
Om klubben:
MC Frodig er en klub for både kvinder og mænd som kan se det dejlige i at komme ud at køre motorcykel og som værdsætter det fællesskab det giver.
Vi ønsker vores lille klub skal være et godt samlingssted for mennesker med samme interesse som os. Vi har ingen intentioner og intet ønske om at klubben skal vokse sig stor og stærk. Vi ønsker kun at klubben kan trives i fred og fordragelighed, og at de medlemmer vi er og bliver er mennesker med samme interesse i mc-livet som os. Vi har intet ønske om faste klubaftener. Dog tilstræber vi at holde klubaften en gang hver måned, hvor vi mødes hos et af klubbens medlemmer. I sæsonen prøver vi at samles hver anden torsdag for at køre en tur ud i samlet flok. Turene vil så vidt muligt blive annonceret i kalenderen eller på facebook. Så hvis nogen gerne vil køre en tur sammen med os, så hold øje med facebook eller med kalenderen her på siden.
Klubbens værdier er:
• Samvær på fælles ture og træf.
• Hygge, kammeratskab og
fællesskab.
• loyalitet, respekt og
ærlighed overfor de øvrige klubmedlemmer.
•
Man
behandler andre som man selv ønsker at blive behandlet.
Kriterier for medlemsskab:
Alle der ejer og bruger en motorcykel kan, i princippet, blive medlem
af vores lille klub. Det kræver kun at man har samme
interesse i mc-livet som os, der allerede er medlemmer. Dog
har vi en max. grænse for antal medlemmer, da vi intet
klubhus har, og derfor mødes privat til vores klubaftener.
Et medlemsskab kræver at man, ved enstemmighed blandt
klubbens medlemmer,
findes egnet til optagelse. Det vil sige at de andre
medlemmer i klubben mener man har de menneskelige kvaliteter
og interesser, der skal
til for at kunne trives sammen med os andre.
Vi indrømmer gerne at vi tænker længe inden vi indlemmer nye i vores lille klub. Men som medlem får du også et kammeratskab man ikke finder i ret mange andre klubber.
Løst og fast
Da medlemmerne geografisk er meget spredte kan vi ikke
mødes så tit, så ud
over klubmødet forsøger vi derfor at køre så mange ture sammen som
det er muligt. Det kan være planlagte ture, eller det kan
være spontanture hvor tiden lige pludselig er til det. Men
vigtigst af alt, så er vi der for hinanden. Vi er stolte af
vores klub, og derfor viser vi også gerne vores "colors"
frem ved enhver given lejlighed.
Vi er en broget flok,
det lægger vi ikke skjul på. Men vi har det godt sammen, og
det er det der tæller!
Medlemmerne
MC FRODIG er ikke nogen stor klub. Vi stræber ikke efter at blive store. Vi vil bare gerne være en lille flok der trives godt sammen. Men her er de så... Medlemmerne.
Bettina
bettina@mcfrodig.dk
YAMAHA FZ6 FAZER. Årgang 2009
Per
per@mcfrodig.dk
YAMAHA FZ1. Årgang 2009
Tina
tina@mcfrodig.dk
Honda NC750 XD. Årgang 2020
Jan
jan@mcfrodig.dk
YAMAHA TRACER 9GT. Årgang 2021
Ulla
ulla@mcfrodig.dk
YAMAHA FZ6 FAZER. Årgang 2006
Mikkel
mikkel@mcfrodig.dk
Honda NC750 XD. Årgang 2020
Uffe
uffe@mcfrodig.dk
YAMAHA TRACER 9GT. Årgang 2025
Helle
helle@mcfrodig.dk
YAMAHA TRACER 7GT. Årgang 2025
Jan
-
Honda CBR 1000F